2. november 2007

DF - Dansk Folkekunst

( email til [email protected] 2. november 2007  Sitet er et besøg værd )
 
________________________________________________
 
Hejsa
 
 
 
Tak for jeres bidrag  ( http://www.danskfolkekunst.dk/index.html ) til den danske og sikkert kommende internationale "kulturdebat". Håber I vil udbygge den også efter valget er overstået.
 
Har netop ud fra historisk interesse og ud fra en personlig bekymring over nationale og internationale politiske udvikling siddet og læst udvalgte taler af propagandaminister Goebbels, idet der i min erindring forekom mig noget meget genkendeligt. Det gjorde der. Se http://www.historie-nu.dk/goebbels.htm under linkene til talerne og I vil sikkert ligeledes kunne finde mange paralleler til den af DF's anvendte form og retorik.
 
Jeg tror, at det er meget vigtigt, at I ikke bare kopierer Dansk Folkepartis provokerende udtryksform, men tydeligt gør opmærksom på den dybere mening med at fremvise valgplakaterne. Plakaterne har jo tydeligt en kunstnerisk værdi, idet de billedligt udtrykker kommunikation mellem politikeren og "manden på gaden" med videre.
 
Med venlig hilsen
   Erik Kaagaard
 
PS. Backup af jeres site er klar til at blive lagt ud på mit site, hvis i bliver tvunget til at lukke. Det fremgår af Jyllands Postens artikel, at dette er Dansk Folkepartis intention. 
 
"Der ingen grænser for hvad Dansk Folkeparti i ytringsfrihedens navn må ytre og samtidigt må der ikke rettes kritiske bemærkninger mod Dansk Folkeparti eller medlemmer heraf, før Dansk Folkeparti med henvisning til danske værdier truer med bål og brand og derforuden stort set aldrig forholder sig til indholdet af kritikken. Det er vist den slags, som falder ind under begrebet populistisk retorik og som vi tidligere i den danske folkeskole lærte kan føre til krig og er meget farligt for demokratiets udvikling."
- citat: Erik Kaagaard
 
__________________________________________________________
 
             Eksempel på folkekunst

0 kommentarer:

Send en kommentar

<< Start