Sumererne
Platon
Efter istiden opstod der større agerbrugskulturer langs Nilen i Ægypten, langs Indus i det nuværende Pakistan og i Mesopotamien, i det frugtbare delta i nutidens sydlige Irak. Mesopotamien betyder Mellemflodslandet og navnet er passende, for landet lå ikke blot mellem floderne Eufrat og Tigris, men også mellem Nilen og Indus. Her havde det indoeuropæisk folkeslag sumererne slået sig ned og her muterede byggen fra at have 2 rader aks til at have 6.
Kornet fossede ind i statskassen, men det var i høj grad også præsternes fortjeneste.
En forudsætning for agerbrug var, at man havde en pålidelig kalender og det var en hellig pligt at holde styr på årstiderne. Hvert år omkring sommersolhverv steg Nilen og bragte frugtbart slam til markerne i Ægypten og udgjorde således det årlige højdepunkt for agerbrugerne der, men Eufrat og Tigris var mindre punktlige i deres oversvømmelser og vandmængderne afvekslede mere. Uden denne Nilens gave, søgte sumererne i himmelen for at sikre årets høst. Jævndøgnene og solhvervene er årets hjørnestene og for sumererne var forårsjævndøgn det oplagte skæringspunkt, det naturlige nytår.
Sumererne byggede ziggurater (rektangulære trappepyramider) og fra toppen af dem studerede præsterne tegnene fra himmelen.
Visse stjerner opførte sig sært. De var vandrestjerner, planeter.
Sumererne betragtede dem som guder med forskellige embeder:
Krig, handel, frugtbarhed, sygdom mm.
Den vægt man tilagde planeternes gang over himmelen, deres stævnemøder, deres besynderlige gang baglæns og forskellige yndlingsområder i zodiaken, havde allerede lagt fundamentet for vor tids astrologi. En ganske væsentlig forskel var dog, at astrologerne ikke stillede horoskoper for hr Hansen og fru Jensen, de arbejdede udelukkende for gud, konge og fædreland.
De skrappeste blandt præsterne kunne ikke blot fortolke disse himmelske jærtegn, men også forudsige mange af dem. At planeterne skiftede fart og sågar kunne finde på at vandre baglæns (retrogradt), var dog noget af en matematisk udfordring. Sumererne tog den op og tabte, men deres nederlag var værdigt. De efterlod os bl.a med:
Potenser, kvadratrødder, kubikrødder, algebra, reciproke taltabeller og logaritmer.
Dele af den euklidiske matematik var rent faktisk allerede opdaget af sumererne.
En endnu fjernere fortids huleboere har, ved hjælp af en slags paintbrush, aftegnet omrids af hænder på klippehulers vægge. Nogle af hænderne mangler en eller flere fingre og mange arkæologer har set det som vidnesbyrd for rituel amputation, for manddomsprøver. Jeg tror at det snarere bevidner fingerregning.
Forskellige 10-talsystemer har senere gået deres sejrsgang over hele verden, men det eneste som taler for et 10-talsystem, er det faktum, at vi som mennesker oftest er født med netop 10 fingre. Sumererne regnede ud, at man kunne regne 10�erne med den ene hånds fingre og 1�erne med den anden hånds (5 frem og 5 tilbage). Således kunne man snildt tælle til 60 og det blev udgangspunktet for deres sexagesimale talsystem.
60 er det mindste tal som kan deles i både 1,2,3,4 og 5. Hvor 3 mænd i dag ikke kan dele en tusindlap ligeligt, kunne sumererne dele 1 talent i bunker af 2,3,4,5,6,10,12,15,20 eller 30 mina.
1 talent = 60 mina
1 mina = 60 Shekel
1 Shekel = 180 gryn
Sumererne opdelte døgnet i 12 timer, hver time i 30 minutter og hvert minut i 60 sekundære minutter. De opdelte altså ikke, som Ægypterne, dagen men døgnet op i 12 timer, som så var dobbelt så lange som vores. Minutterne og sekunderne var 4 gange så lange.
Zodiakken opdeltes i 360 grader, året i 12 måneder � 30 dage og med tilføjelse af 5 skuddage havde man så en nogenlunde overensstemmelse med solåret.
Nogenlunde var ikke tilstrækkeligt og sumererne indførte derfor skudmåneder. Denne kalender kombinerede solåret og månederne. Den var praktisk og relaterede til noget folket ved selvsyn kunne konstatere, men den 13�ene måned blev betragtet som uheldssvanger. Faktisk er der endnu i dag mennesker, som frygter tallet 13.
Af sumerernes mange bedrifter, bør få prises højere end opfindelsen af skriftsproget. Det afgørende spring, nemlig springet fra tegneserie til rebusskrift blev taget for ca 5.000 år siden. Med tegninger kunne man let illustrere forskellige genstande, men det var svært at tegne uhåndgribelige begreber.
hånd+grib+lig
gribbe?
Helt uden brug af bogstaver, var det meget svært at lave rebuser, hvilket førte til opfindelsen af konsonanterne.
Hvs jg skrvr n tkst kn md knsnntr, kn mng skkrt stdg ls dn.
E i e ie e e u e oae, e e ie ie e a.
hvis jeg skriver en tekst kun med konsonanter, kan mange sikkert stadig læse den. Men hvis jeg skriver en tekst kun med vokaler, er der sikkert ingen der kan. På lang sigt betød det, at de litterære civilisationers talesprog fik decimeret vokalerne.
Verdenshistoriens ældste litterære klassikere er af sumerisk oprindelse. En af dem omhandler Gilgamesh, Uruks konge, som blandt andet er kendt for at have nedlagt og kastreret "den himmelske tyr". Bedriften udlægges ofte af historikere, som kongens erobring af en by i nabolaget. Denne udlægning virker måske ikke så iøjenfaldende, men sumererne betragtede landet som en afspejling af stjernehimmelen. En betragtning der, som så mange andre, siden gik i arv til babylonerne.
Eufrat afspejlede Svalen, Tigris Anunn�t, byen Sippar afspejlede Krebsen, Ninneveh Store Bjørn, Assur Arcturus osv.
Interessant er det dog at bemærke, at eposet om Gilgamesh dateres til slutningen af Tyrens tidsalder.
Med Tyrens tidsalder menes den tid, hvor solen befandt sig i stjernebilledet Tyren under forårsjævndøgn. Jævndøgnspræcessionen gennemløber hele zodiakken i løbet af knap 26.000 år og hver tidsalder varer ca. 2150 år. Fixstjernerne flytter sig 1° i forhold til forårspunktet i løbet af ca. 72 år.
Da Shulgi reformerede kalenderen år 2111 f.Kr, var det blot �n ud af mange kalenderreformer, men det var måske den sidste i Sumers historie. Sumererne blev oversvømmet af semitiske nomader. Shulgis fader, Ur Nammu havde tilbageerobret magten fra de barbariske horder og Shulgi selv formåede enddog at udvide riget til et godt stykke ind i det nuværende Iran, men semitterne var ikke til at bremse i længden. Oldtidens mest nyskabende folkeslag gik snart under.