OM TID OG DET AT STILLE ET UR




Det er ikke ligetil at bygge og justere et ur

Du kan selvfølgelig vælge at undvære et ur. I bund og grund er uret jo kun en mekanisme til sikring af at kunne overholde aftaler (enten med dig selv eller med andre). Og uret skal jo egentlig kun kunne fortælle os solens stilling og dermed hvor langt du forholdsvis er henne i døgnet. Gennem tiderne er urene blevet mere og mere præcise (og komplicerede). Fra førhen at kunne aftale : "Vi ses i morgen, når solen står 4 fingre over horisonten", med en forventning om, at ville den stå 3 eller 5 finge over horisonten, så gjorde det ikke fra eller til. Til nu : Hvor atomstyrede ure arbejder med brøkdele af sekunder og 5 minutter for sent til aftaler koster jobs, straf i skolen, ødelægger forhold m.v. - eller sagt på en anden måde - mennesket har med uret skabt en maskine, der i indiskutabel grad fylder vores hverdag med forpligtende stress.
Der er derfor stigende krav til, at urene skal være synkrone med andre ure.





SUMERERNE

24 timer, 60 minutter, 60 sekunder - hvorfor ikke 10-talssystemet ?

SVAR :
Det er sumerernes skyld - l�s her hvad de har gjort for og imod os !





Kravene til tiden er skærpet gennem årene

Gennem oldtid og middelalder har der ikke været det store behov for nøjagtige ure. Først i den industrialiserede tidsalder er der opstået et stadigt tiltagende behov for præcis tidsmåling. Det er især i forskerkredse kvavene til nøjagtighed skærpes. Kernefysikeres, astronomeres m.fl. resultater er baseret på caesium 133 atomet. På ét sekund svinger dette atom 9.192.631.770 gange. Via korrespondance med transistorer, der kan måle disse hyperfine svingninger, styres de moderne atom ure idag.


Solure
3.500 �r
før Kristus
17 århundrede
± 10 seconds per day
pendulum
Pendul ure
Harrison's kronometer
Harrison's
kronometer
1762
± 1 sekund på 3 dage
1930'erne
± 1 sekund på 3 år
Earth's rotation
Jordens's
rotation
quartz
Quartz
± 1 sekund på 30 år
1955
± 1 sekund på 300 år
Essen's Caesium
Essen's
Caesium
Caesium Fountain
Caesium
Fountain

 

1980'erne
± 1 sekund på 300,000 år

 

 

1995
± 1 sekund på 15 millioner år





Forhold der spiller ind på tidsberegningen


Et år, er den tid det tager jorden at bevæge sig en omgang rundt om solen. Men hvordan opfører tiden sig undervejs. Når du har set nedenstående beskrivelse, vil du forstå, at det at skulle konstruere et ur, der lever op til det fysiske univers regler ikke er så ligetil. Hvis solen bare stod stille og hvis jorden bare ville kredse roligt i en pæn cirkel og vi ikke skulle have alt det med skiftende årstider, kunne enhver med lidt håndværksmæssig snilde selv bygge sit ur. Men der skal altså foretages en del beregninger for at få nogenlunde styr på kronologien.






Lad os begynde med at få fastslået nogle astronomiske og matematiske regler/love der giver forudsætningerne for tidsangivelser.


Loven kan angives (i en simplificeret form) som følgende :
1. Planeterne bevæger sig rundt om solen i en eliptisk bane med solen som fokus.
2. Planeterne bevæger sig hurtigere, når de er nærmere på solen.
3. Afstanden fra en planet til solen og dens omgangstid har et relativt matematisk forhold




Et d�gn er 360 grader plus lidt ekstra

I løbet af et døgn roterer jorden både om sin akse og flytter sig fra punkt A til punkt B. Efter én rotation har jorden bevæget sig så langt i sin bane, at det kræver yderligere ekstra rotation igen at få solen direkte ovenover i relation til samme position.(Vinkler og afstand er overdrevet for synliggørelse):






Den eliptiske effekt kan vises således :


Jordens bane er en elipse - ikke en cirkel.


Jorden bevæger sig hurtigere, n�r den er nærmere solen




Aksehældningens effekt kan vises således :

Jordens aksehældning. Dette er den væsentligste grund til årstidernes skiften, da den skiftevis udsætter den nordlige og sydlige halvkugle for mere direkte lys på forskellige tidspunkter af året.





Udligning af tiden

Tages de to effekter - den eliptiske form af jordens bane kombineret med aksehældningen - er det muligt at konstruere den berømte "Udligning af tiden". dette er ikke en virkelig udligning, men snarere grafisk fremstilling som viser forskellen mellem når solen aktuelt krydser meredianen (solens højdepunkt), sammenholdt med den almindelige "sol tid" :




Lys og mørke - her kan du se årstidens (aksehældningens) og jordens rotations indvirkning på nat og dag - lige nu !




Månens aktuelle fase

- s�dan kan du se månen lige nu.








Sol og måne data lige nu


Der beregnes ud fra denne dato og dette tidspunkt (= PC-urets !)

/ /
: :
GMT difference time(r)
Juliansk kalender dag 

Månens alder  dage
Måne fase vinkel
Synlige belyste areal  %

Månen
ecliptic longitude
ecliptic latitude
geocentric distance  km
ratio of the average  %

Solen
ecliptic longitude
geocentric distance  km
ratio of the average  %




Og på længere sigt.

Jordens akse slingrer som en snurretop og laver en fuld omdrejning på ca. 25.900 år. Dette betyder, at retningen på jordens akse skifter med tiden. Døgnets længde ændrer sig. Sommer bliver til vinter. Urmageren skal justere ....






JENS OLSENS ASTRONOMISKE VERDENSUR

Tag lige et kik p�
Se Jens Olsens astronomiske verdensur på København Rådhus
Jens Olsens Astronomiske Verdensur
Artikel er "l�nt" fra K�benhavn Rådhus hjemmeside - link til Rådhuset findes sidst i artiklen. Du vil bl.a. kunne se åbningstiderne for Jens Olsens astronomiske verdensur



Er du blevet grebet af tid - find meget mere under
Links